Ydelser / IT-sikkerhed

IT-sikkerhed

Vi finder ud af, hvor sikre I er, og hvad I skal gøre først – og vi følger op, når verden flytter sig.

ModelFire ben. Er ét af dem for kort, vakler det hele – også selv om de tre andre er i orden.

IT-sikkerhed har aldrig været vigtigere. Europa er udsat for hybridkrig fra Rusland, hvor cyberangreb mod virksomheder, forsyning og infrastruktur er en del af våbenarsenalet. Samtidig har kunstig intelligens givet hackere helt nye muligheder: phishing-mails på fejlfrit dansk, angreb, der kører automatisk og døgnet rundt, og falske stemmer i telefonen, der lyder som direktøren.

Angrebene rammer ikke kun de store. De rammer den, det er nemmest at komme ind hos.

Helt sikker bliver man aldrig. Men man kan vide, hvor sikker man er – og gøre noget ved det, der betyder mest.

Fire ben

Vi ser IT-sikkerhed som noget, der står på fire ben. Er ét af dem for kort, vakler det hele.

  • Fortrolighed – ingen får adgang til jeres data, som ikke skal have det.
  • Integritet – jeres data er dem, I regner med.
  • Robusthed – I og jeres data er her også i næste uge.
  • Politik – I har kun de data, I skal have, og I behandler dem korrekt.

Hvordan I kommer i gang, afhænger af, hvorfor I spørger. Vil I gøre sikkerheden bedre, starter I med et sikkerhedstjek. Skal I dokumentere den over for ledelse, bestyrelse eller revision, har I brug for en uafhængig sikkerhedsrapport.

Sikkerhedstjek: sikkerhed i praksis

Sikkerhedstjekket er for jer, der vil arbejde med sikkerheden – ikke bare have den beskrevet.

Vi starter med en gennemgang sammen med jer. Her aftaler vi, hvilket sikkerhedsniveau I vil acceptere, og hvilke konkrete scenarier I skal undgå: at en medarbejder klikker på den forkerte mail, at serverne bliver krypteret en fredag aften, eller at jeres vigtigste leverandør bliver ramt. Vi sikrer ikke af princip eller på teoretisk grundlag, men mod de trusler, der faktisk gælder for jer.

Derefter går vi i gang. Vi lukker de huller, der skal lukkes nu, og aftaler et beredskab, så I ved, hvem der gør hvad, hvis det går galt. Bagefter holder vi sikkerheden ved lige sammen med jer. Det giver sikkerhed i virksomheden, ikke kun på papiret.

Alle kan bestille et sikkerhedstjek. Kender vi jer i forvejen, går det hurtigere.

Et sikkerhedstjek koster fra 4.500 kr. ekskl. moms. Hvor meget der er at se på, er meget forskelligt, så arbejdet afregnes som regel efter tid. Vil I hellere have en fast pris, giver vi den, når vi har talt sammen.

Uafhængig sikkerhedsrapport: når andre skal kunne stole på den

Skal ledelse, bestyrelse eller revision vide, hvor sikre I er, laver vi en uafhængig sikkerhedsrapport. Vi gennemgår jeres IT ud fra de fire ben – både teknikken og det, teknikken betyder for forretningen – og vi går de samme faste områder igennem hver gang. Blandt andet:

  • Adgang, brugerkonti og rettigheder
  • Backup, og om den kan genskabes
  • Opdateringer og kendte sårbarheder
  • Netværk, fjernadgang og cloudtjenester
  • Mail og phishing
  • Leverandører og databehandleraftaler
  • Beredskab, når uheldet er ude

Rapporten viser, hvor I står på hvert ben, hvad der er vigtigst at gøre noget ved, og i hvilken rækkefølge. Den er underskrevet af en partner i Datalogik, som står inde for den.

Vi går ud fra, at vi ikke kender jeres installation i forvejen, og prisen dækker, at vi sætter os grundigt ind i den. Rapporten koster 25.000 kr. ekskl. moms.

Sikkerhed er et løbende projekt

Uanset hvordan I starter, er arbejdet ikke færdigt bagefter. Af to grunde:

  • Man kan ikke forbedre alt på én gang. Man må prioritere – og prioritere om undervejs.
  • Verden flytter sig. Både teknologien og trusselsbilledet ændrer sig hele tiden.

Derfor følger vi op og udvikler sikkerheden sammen med jer, ud fra de samme fire ben. Så ender rapporten ikke i en skuffe.

Uvildig analyse og second opinion

Vi laver også tilstandsrapporter, second opinions på projekter og IT-gennemgange i forbindelse med opkøb. Vi er ikke bundet af en leverandør eller en partneraftale, så vi kan sige det, som det er.